Spændende nye optagelser fra Jupiters måne Europa indikerer, at der ikke blot har eksisteret, men måske stadig eksisterer flydende vand under Europas overflade af is. Dette er blot et af adskillige nye fund, foretaget af Galileo-sonden. Andre spændende ting inkluderer en enorm geyser-lignende vulkan på Jupiters måne Io og nye informationer om Jupiters Store Røde Plet.
Videnskabsfolk tilknyttet Galileo-sonden undersøger nøje de optagelser, som viser steder på Europa, der minder om flydende isplader i Jordens polarområder. Det samme gælder de geyser-lignende udbrud og de mange mørke linjer, som strækker sig som en motorvej over Europas overflade.
"Denne måne er et fantastisk sted", siger dr. Ronald Greeley, et medlem af det videnskabelige Galileo-team og geolog ved Arizona State University. "Hvad vi ser, er beviser på en masse geologisk aktivitet på Europa." "I nogle områder er isen brækket op i store stykker som er drevet væk fra hinanden, men vi kan stadig se stykkerne passe sammen som brikkerne i et puslespil", siger Greeley.
"Dette antyder, at isen er blevet - og måske stadig bliver - smurt nedefra af varmere is eller måske ligefrem flydende vand."
Resultaterne bringer videnskabsfolkene et skridt nærmere mod besvarelse af spørgsmålet om Europa er varm og våd nok til at være bærer af liv. Europa har omtrent samme størrelse som vores måne og er dækket af en blød hvid- brun is, og ikke kratere, som så mange andre kloder i Solsystemet. Videnskabsfolkene mener, at den krakelerede, billiardkugle-agtige overflade skyldes den konstante kraftige tidevandseffekt fra Jupiters enorme tyngdekraftpåvirkning. Måske har den varmende effekt fra denne påvirkning ligefrem været nok til at blødgøre eller ligefrem gøre dele af Europas isoverflade flydende.
Europa har længe været peget på af videnskabsfolk som et af de steder i Solsystemet - sammen med Mars og Saturns måne Titan - hvor primitive livsformer måske kunne eksistere.
"Et af Galileos vigtigste mål er at søge efter nuværende - eller tidligere - tegn på aktivitet for at besvare spørgsmålet: Er der områder med flydende vand på Europa?", siger Greeley.
"Vi er interesserede i at identificere de tidspunkter og steder på Europa, hvor der kan eksistere flydende vand. Vi ønsker at vende tilbage til nogle af disse områder hvor der ser ud til at eksistere blød is eller flydende vand under isen og afprøve nogle af de spørgsmål, vi stiller nu."
De nyeste optagelser, foretaget fra en afstand af omkring 155,000 km, viser detaljer ned til en størrelse på omkring 1,6 km. Senere forbiflyvninger vil bringe Galileo så tæt som 600 km til Europas overflade. Ved disse forbiflyvninger vil der kunne ses detaljer ned til 11 meters størrelse, eller hvad der svarer til at kunne se et parcelhus på overfladen.
Disse nære forbiflyvninger vil finde sted d. 19. december 1996, d. 20. februar 1997 og d. 6. november 1997. Yderligere observationer vil blive foretaget i september og november i år og i april, juni og september 1997.
Galileos detaljerede optagelser kaster nyt lys på de allestedsnærværende "motorvejslignende" striber på Europa, som videnskabsfolk kalder "tredelte bånd" på grund af deres skiftevis mørk-lys-mørke aftegninger. Striberne, som oprindeligt blev opdaget i data fra NASAs Voyager-sonde i 1979, tilskrives tidevandspåvirkninger i Europas frosne overflade.
Planetariske geologer har foreslået adskillige modeller, som kunne være forklaringen på den stribede fremtræden af disse "motorveje". En af disse kunne være en kombination af tektoniske forkastninger og oversvømmelser skabt af flydende vand eller varm is blandet med mørke silikater, som trænger op gennem sprækker og derefter fryser.
Galileo-forskere siger, at de nye data foreslår en anden model, hvor "snavsede" geysere kommer i udbrud langs en linje, og udspyer en blanding af is og mørkere silikatstykker på overfladen. Dette bliver så fulgt af en mere kontinuerlig strøm af renere vandis, som farver den hvide stribe ned mod centrum af linjen.
Et nyt billede af månen Io viser en enorm blåfarvet vulkansk røgfane, som strækker sig omkring 100 km ud i rummet. Videnskabsfolk mener, at denne blå farve fra vulkanen Ra Patera, skyldes små partikler bestående af svovldioxid-sne, som kondenserer fra den gas, som røgfanen udvikler og derefter afkøles. "Dette er meget forskelligt fra hvad vi ser i jordiske vulkanudbrud", siger dr. Torrence V. Johnson fra Jet Propulsion Laboratory. Udbrud på Jorden er ikke i stand til at kaste materiale ud i så store højder. Vi tror, at vi på Io ser geyser-lignende udbrud, som bliver frembragt af svovldioxid eller svovlgasser, som kommer i udbrud og fryser i Ios ekstremt tynde atmosfære.
Galileo-optagelser har også vist, at Ra Pateras røgfane gløder i mørket, måske på grund af de flouscerende svovl- og iltioner, som bliver dannet ved nedbrydningen af svovldioxidmolekyler af energetiske partikler i Jupiters magnetosfære. Ved at sammenligne Galileos billeder af Io med de 17 år gamle Voyageroptagelser, har videnskabsfolk fundet ud af, at Ra Patera er stedet for dramatiske ændringer i overfladen. Et område på omkring 40,000 kvadratkilometer er blevet dækket af nye vulkanske aflejringer siden 1979.
Nye Galileo-optagelser af Jupiters Store Røde Plet viser nye detaljer i den gigantiske storm, som er blevet observeret gennem mere end 300 år. Vinde blæser mod uret omkring den Store Røde Plet med hastigheder op til 400 km/t. Størrelsen på denne storm er mere end én jorddiameter (13,000 km) i nord/syd retningen og mere end to jorddiametre i retningen øst/vest. De nye optagelser gør det muligt for astronomerne at observere forskellige lag af skyer, såvel indeni som udenom stormen, samt nye detaljer i den gigantiske storms struktur.
Galileos næste forbiflyvning af en Jupitermåne finder sted d. 6. september i år, hvor sonden vil komme så tæt på som 250 km fra Ganymedes overflade - den største måne i Solsystemet. Sonden besøgte Ganymedes første gang d. 27. juni og fandt forbløffende tektoniske formationer på den store måne. Septembers forbiflyvning vil være omkring 600 km tættere end Galileos første møde, hvor sonden befandt sig 855 km over dens overflade.
JPL-pressemeddelelse/Henrik Glintborg/TBP